[ad_1]
I løbet af de sidste par måneder har vi arbejdet på at gøre Patreon nemmere, hurtigere og mere behagelig for dig og dine sponsorer.
I dag er vi glade for at dele en forhåndsvisning af disse opgraderinger, der er designet til at gøre dine mest almindelige arbejdsgange hurtigere og mere intuitive. Nu er de værktøjer, du bruger hver dag, samlet i én enkelt visning, der giver dig komplet adgang til alt, du har brug for til at styrke og udvide dit medlemskab.
Du får også en forbedret browsingoplevelse på tværs af web og mobil. Dine sider indlæses hurtigere, appen vil fungere mere glat, og alt vil bare føles meget hurtigere.
Med denne opdatering får dine sponsorer en tydeligere vej til de ting, de holder mest af – dig og dine kreationer.
Fra næste uge ser du følgende:
Din side i fokus
Når du nu logger ind på Patreon, lander du midt i din arbejdsgang, så du kan begynde at skabe med det samme. Du kan se og redigere alle dine tidligere opslag eller se din side, som dine sponsorer eller offentligheden ser den.
I den samme menu til højre kan du springe til din redigeringsside og administrere dine opslag.
En mere strømlinet sidebjælke
Den nye navigation på topniveau giver dig direkte adgang til alle de værktøjer, du har brug for til at bestyrke dit medlemskab. De steder, du besøger oftest – Sponsorer, Indblik, Udbetaling, Beskeder, Meddelelser og Indstillinger – holder til i din venstre sidebjælke. Dine mest almindelige arbejdsgange, fra oprettelse af opslag til udbetalinger, er nu lige ved hånden.
Når du klikker på disse sektioner, finder du relevante faner øverst på din skærm.
Skift ubesværet mellem profiler
Næsten en tredjedel af kreatørerne er også sponsorer af andre Patreon-fællesskaber, og vi har ofte hørt fra mange kreatører, at I ønsker en nem og strømlinet måde, hvorpå I kan skifte mellem jeres kreatør- og sponsorprofiler.
Den nye profilskifter giver dig en lynhurtig måde, hvorpå du kan tilgå din sponsorprofil og gå tilbage til kreatørtilstand.
Alle dine indblik samlet på ét sted
Indblik var tidligere spredt over mange forskellige sider, og det gjorde det svært at få et tydeligt og nøjagtigt billede af, hvordan dit medlemskab klarede sig.
Nu kan du se de vigtige oplysninger om dit medlemskab, din indtjening og dine opslag i én samlet visning. Du skal ikke længere bevæge dig rundt omkring for at finde de oplysninger, du har brug for. Det hele er lige dér.
Vi er forpligtet til at give alle kreatører de indblik, de har brug for, så de kan tage informerede og handlingsrettede beslutninger om deres medlemskab, herunder hvilke taktikker der virker på tværs af indtægt, vækst i medlemskab, sidetrafik og opslagsinteraktion. I de kommende måneder kommer der yderligere forbedringer af Indblik-oplevelsen, efterhånden som vi bygger videre mod denne vision.
Lettere end nogensinde for sponsorer
Med denne opdatering får dine sponsorer en meget tydeligere vej til din kreatørside fra deres startfeed og sidebjælke. De ting, de holder mest af – dig og dit indhold – er nu i fokus.
Hvis du gik glip af det, har vi for nylig foretaget en række forbedringer af den generelle appoplevelse. Søgning er renere, afspilning glider bedre, og lydfanen er tænkt helt forfra.
Hvad bliver det næste?
Den nye oplevelse udrulles til kreatører og sponsorer slutningen af maj på tværs af web samt iOS- og Android-apps.
Hvis du har flere detaljerede spørgsmål, kan du også besøge supportsiden i vores Hjælpecenter for at få en komplet oversigt over, hvad der ændres.
[ad_2]